Græsk inspirerede squashruller med fars, urter og hvidløg

Grilltips.dk

11. august 2026

Her er en smart måde at spise lide flere grønsager, i dette tilfælde squash. Vi laver en lækker krydret fars, og ruller det i tynde skiver squash.

  • Ingredienser
  • 2 store squash
  • 500 gr. hakket oksekød
  • 150 gr. revet cheddar
  • 1 fed hvidløg – finthakket eller endnu bedre fintrevet på et rivejern
  • 1/2 dl. friskhakket persille
  • 1 lille rødløg
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. tørret mynte (valgfrit)
  • Salt, peber og olivenolie

Tilberedning
Skær squash i tynde skiver på langt. Brug eventuelt en ostehøvl eller et mandolinjern, da skiverne skal være temmelig tynde for ikke at knække når du ruller dem.

Læg først skiverne på køkkenrulle i 10 minutter så lidt af væden suges ud af skiverne.

Pensl skiverne med olivenolie og krydr dem med salt og peber.

Bland farsen med alle de øvrige ingredienser.

Spred farsen ud på squashskiverne og drys med revet cheddar. Rul skiverne sammen og stik dem på et grillspyd.

Grill spyddene på direkte, middel varme, i 5 minutter på hver side. Vend jævnligt, og luk låget på grillen, så rullerne også “bager” lidt mens de tilberedes.

Server de lækre squashruller med hjemmelavet tzatziki og kartoffelbåde fra ovnen (kan også tilberede i et fad i grillen).

Velbekomme 🙂

græsk i grillen
Græsk med i grillen med squash, oksekød, urter, hvidløg og persille