Grillet oksespyd med appelsin relish | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grillet oksespyd med appelsin relish | Grilltips.dk

Grillet oksespyd med appelsin relish
Grilltips.dk

Denne ret består af højreb, krydret med hvidløg, salg og peber, der grilles og serveres med en lækker appelsinrelish, der smager helt fantastisk sammen med kødet. Den kan også sagtens bruges til andre typer kød, som kylling og lam.

OPSKRIFT (4 pers.)
700 gr. afpudset højreb uden ben
2 appelsiner
1 rød peber
1 dl. hakket, bredbladet persille
½ agurk
½ rød chili
Olivenolie, salt og peber

TILBEREDNING
Skær hejrebet i passende, mundrette stykker, krydr med salt, peber og hvidløgspulver, og lad det trække i en times tid. Stik herefter kødstykkerne på 4 grillspyd, og dryp med olivenolie.

Skræl appelsinerne og skær dem i mindre tern. Rens peberfrugten og skær den i små fine tern, gør det samme med agurken. Hak den halve chili (eller kvarte, alt efter smag) fint.

Læg appelsiner, peberfrugter, agurk, bredbladet persille og chili i en skål, hæld en spiseske olivenolie over, og krydr med salt og peber. Vend det hele godt sammen. Nu er din appelsin relish færdig.

Grill spyddene på høj, direkte varme i 8-12 minutter, mens du vender dem hvert andet minut. Alt efter om du ønsker kødet rødt, medium eller gennemstegt, kan du varierer grilltiden.

Server de grillede oksespyd med appelsin relish og grillet kartoffelsalat med bacon viniagrette, se opskriften her >>