Alt godt fra køleskabet – i grillen | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Alt godt fra køleskabet – i grillen | Grilltips.dk

Alt godt fra køleskabet – i grillen
Grilltips.dk

Vi skal blive bedre til at bruge alle fødevarer, og ikke smide ud. Derfor laver vi ofte denne ret af rester fra køleskabet. Retten er forskellig hver eneste gang, men er fantastisk som tilbehør til stort set alle grillretter.

OPSKRIFT (4 pers)

  • Bacon
  • Kartofler
  • Gulerødder
  • Asparges
  • Rødløg
  • Hvidløg
  • Tomater
  • Feta
  • Persille
  • Salt, Peber, Timian
  • Smør, Olivenolie

TILBEREDNING
Skær kartofler, gulerødder og rødløg i mundrette bidder. Knæk den nederste ende af asparges, og skær resten i mindre stykker. Pil to fed hvidløg og skær også dem i mindre stykker. Skær baconskiverne i mindre stykker.

Smør et ildfast fad med olivenolie og vend det hele i fadet. Skær små terninger af smør og fordel dem over retten, krydr med salt og peber samt frisk (eller tørret) timian, og vend det hele godt rundt. Sørg for at asparges kommer godt ned mellem de andre grønsager, så de ikke tørre ud mens retten er i grillen.

Tænd grillen på indirekte varme (200-230 grader) og sæt fadet i. Efter 15-20 minutter vendes grønsagerne med en ske, og retten står yderligere 15-20 minutter i grillen, eller indtil grønsagerne har taget farve.

Tag fadet af grillen, og pynt med friske tomater, feta og persille.

Server grønsagerne til en lækker bøf eller for eksempel til krydrede hakkebøffer.

TIPS
Du kan også tilsætte BUKO friskost (den grønne eller gule) eller hvidløgsost til retten inden den skal i grillen. Du kan bruge alle typer rodfrugter samt de fleste hårde grønsager som græskar, aubergine, squash, salatløg, skalotteløg, sweet patato osv. Det er næsten kun fantasien der sætter grænserne. Til sidst kan du også pynte med basilikum, oliven, mozzarella, frisk basilikum eller andre krydderurter efter din egen smag.