Grønkålssalat med æble, tyttebær- granatæble | Grilltips.dk
Denne salat er rigtig god til retter med kylling, svinekød eller en god hakkebøf. Det er en super sund salat, der giver en fin balance til retter fra grillen, og så passer den også fint sammen med sauce. Sund, velsmagende og lækker.
OPSKRIFT (4 pers.)
500 gr. Frisk, renset og hakket grønkål
4 stk. Æbler i tern
1 dl. Granatæblekerner
2 spsk. Saltede peanuts
DRESSING
200 gr. Hytteost 4.5% (eller græsk yoghurt)
2 spsk. Æble- eller Balsamico eddike
1½ dl. Piskefløde
½ dl. Tyttebærsyltetøj
½ spsk. Akaciehonning
Salt og peber
TILBEREDNING
Skyl den hakkede grønkål, og lad den dryppe af i et sigte. Rens æblerne, og skær dem i tern. Flæk granatæblet og tag kernerne ud. Bland det hele i en stor salatskål.
Bland dressingen, og smag den til med salt og peber.
Bland det hele sammen, og server salaten til stegt kylling, kyllingelår eller spareribs med barbecuesauce eller anden klassisk sauce. Du kan også pynte med tørrede tranebær eller tyttebær.