Helststegt blomkål med urter og smørsauce | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Helststegt blomkål med urter og smørsauce | Grilltips.dk

Helststegt blomkål med urter og smørsauce
Grilltips.dk

Blomkål er faktisk meget velegnet til grill og med den rette forberedelse bliver det til en af de bedste tilbehør man kan forestille sig, til f.eks grillet kylling, koteletter eller grillet, røget laks eller skaldyr. Når du først har prøvet denne ret én gang, vil du blive ved med at vende tilbage til den, igen og igen.

OPSKRIFT (4-6 pers)
1 stort blomkålshoved
4-5 kviste frisk timian (eller en tsk. tørret)
2 laurbærblade
1 liter hønse eller grønsagsfond
100 gr smeltet smør
Friskkværnet peber

TILBEREDNING
Fjerne bladene fra blomkålen. Bring en gryde med fond, laurbærblade og et par kviste timian i kog, skru lidt ned og læg det hele blomkålshoved i gryden. Lad det simre i ca. 12 minutter (alt efter størrelsen på blomkålshovedet.

Smelt smørret i en kasserolle, og lad det køle lidt af, så det blive tyktflydende.
Tag forsigtige blomkålshovedet på og læg det i et, smurt ildfast fad eller et stegefad. Hæld lidt af kogevanden over med en ske, og hæld det smeltede smør over.

Sæt blomkålen i grillen eller udeovnen og lad det bage i 10-15 minutter til det er gyldent og lækkert. Hæld jævnligt saucen fra stegefadet over blomkålen. Med en ske. Stik eventuelt i blomkålen med en kniv, for at mærke om det er færdigt.

Lige før serveringen hældes igen lidt af smørsaucen fra stegefadet over blomkålen.

Prøv dette fantastiske tilbehør til Koteletter eller kylling med svampe og cognacsauce