Disse fødevarer skal ikke i køleskabet | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Disse fødevarer skal ikke i køleskabet | Grilltips.dk

Disse fødevarer skal ikke i køleskabet
Grilltips.dk

I Danmark er vi verdensmestre til at putte alle vores fødevare i køleskabet, men det er langt fra alle fødevarer der har godt af kulden. Hvad med tomater, æg, hvidløg, jordbær og kaffe? Der er faktisk en del fødevarer der helst vil opbevares udenfor køleskabet. Her er nogle af dem.

Tomater – modningsprocessen stopper
På grund af den lave temperatur i dit køleskab, bliver modningsprocessen af tomaterne afbrudt, hvilket betyder et tab af konsistens og smag. Læg hellere tomaterne i en skål på køkkenbordet, eller i din frugtskål, og køb så ikke flere tomater, end du kan spise på 4-5 dage.

Basilikum – en sart plante
I nogle supermarkeder finder man basilikumplanterne i grønt-køleren, men det er en fejl. Basilikum er en meget skrøbelig plante, der ikke tåler kulde. Hvis den sættes i køleskabet, vil den også tage smag fra andre madvarer i køleskabet. En basilikumplante vil meget hellere stå i en varm og lys vindueskarm, og så er den tørstig. En stor flot basilikumplante kan snildt drikke 1½ liter vand om ugen. Se vores tip til bagte hvidløg her >>

Hvidløg – Helst i en krukke
Hvidløg tørre ud, hvis det opbevares for koldt. Den bedste måde at opbevare hvidløg, er i en såkaldt hvidløgskrukke, der sikre at hvidløgene opbevares mørkt, og ikke tørre ud.

Jordbær – Både og…
Jordbær smager bedst ved stuetemperatur, og derfor bør de opbevares udenfor køleskabet. Dette nedsætter dog holdbarheden, så du kan sagtens starte med at sætte jordbær på køl, men tag dem ud af køleskabet, mindst 2 timer inden de skal spises. Friske jordbær skal generelt spises indenfor 48 timer, da friske jordbær meget hurtigt fordærver.

Kartofler – Stivelsen bliver til sukker
Hvis kartofler opbevares for koldt, omdannes en del af stivelsen i kartoflerne til sukker, hvilket gør kartoflerne mere melede, søde, tørre og de kan endda få en bismag af sand eller jord. Kartofler vil helt opbevares køling og mørk, i en kælder, et spisekammer eller andre steder hvor temperaturen ligger omkring 10-15 grader. Læg kartoflerne i en papirpose, så får de også luft, og kan holde sig længere. Se vores opskrift på firkantede kartofler her >>

Oliven- og solsikkeolie
Olier får en forkert konsistens af at blive opbevaret for koldt. Olivenolie størkner ligefrem, den bliver klumpet og uklar. Olier i køleskabet kan også blive bitre, så derfor skal de ikke opbevares i køleskabet. Olier vil helst opbevares mørkt, gerne køligt, men først og fremmest mørkt, i et køkkenskab eller i en mørk flaske.

Løg – vil ikke være sammen med kartofler
Løg holder sig bedst, hvis de opbevares på samme måde som kartofler. Dog skal du holde løg og kartofler adskilt, da kartofler afgiver en gas der kan modne løgene for hurtigt og dermed ødelægge dem.

Brød – vil hellere i fryseren
Brød og flutes bliver tørt hvis det opbevares for koldt, og for længe. Brød er bedst når det er helt frisk, og det kan godt betale sig at fryse halvdelen af et frisk brød, så snart det er købt, så det kan optøs senere og stadig være fugtigt og lækkert. Opbevar brød i en lufttæt plasticpose, ikke for varmt, og gerne mørkt.

Avocado – er meget skrøbelig
Avocadoen er en meget skrøbelig ”frugt” der kun er på toppen i få dage. Den må ikke opbevares i køleskabet, for den er skåret ud. Hvis du skære en avocado ud, skal du huske at fjerne stenen, og dryppe med citronsaft. SÅ kan avocadoen godt opbevares i køleskabet, men kun i 24 timer. Læg avocado i en skål i vindueskarmen, og spise den indenfor 48 timer efter du har købt den. Her griller vi en avokado >>

Kaffe – kun på frost
Nogle tror at man skal opbevare sin kværnede kaffe i køleskabet, men det er helt forkert. Kaffen absorbere smag fra andre ting i køleskabet, og mister samtidig selv sin smag i kulden. Hele bønner kan opbevares i en lufttæt beholder, på køl i nogle dage, men hvis du har købt for meget kaffe, må du hellere fryse det, indtil det skal kværnes og bruges.

Æg – Det er faktisk lige meget
Det er lige meget om du opbevarer dine æg i køleskabet eller udenfor køleskabet. Æg holder sig fint i et mørkt skab, hvor der ikke er for varmt. Hvis du opbevarer æg i køleskabet, skal du sætte æggene bagerst i køleskabet, så de ikke udsættes for temperatursvingninger hver gang køleskabet åbnes. Hvis du rejser til udlandet, vil du opdage at æg aldrig er på køl i udenlandske supermarkeder, det er stort set noget vi er alene om i Danmark.

Honning – bliver ødelagt på køl
Honning er både lækkert og sundt, og serveres bedst ved stuetemperatur. Hvis honning opbevares i køleskabet, stivner den, og ved længere tid kulde-påvirkning krystalliserer honningen også. Den bliver grynet og kedelig. Honning skal blot opbevares mørkt, i et skab eller en skuffe, ved stuetemperatur.