Focaccia madbrød i grill – med tomater, ost og urter | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Focaccia madbrød i grill – med tomater, ost og urter | Grilltips.dk

Focaccia madbrød i grill – med tomater, ost og urter
Sanne (Grilltips.dk)

Madbrød er nemt at lave, og så passer det bare rigtig godt til mad fra grill. Prøv denne klassiske opskrift på focaccia med et tvist af soltørrede tomater, ost og masser af krydderier.

OPSKRIFT (6-10 pers)
1 kg Tipo 00 mel
20 g gær
20 g salt
6,25 dl. lunkent vand (700 g vand)
2 dl. olivenolie
1 spsk. Friskhakket rosmarin + to kviste frisk rosmarin
1 spsk. tørret timian
1 dl. soltørrede tomater (gerne cherrytomater)
1 dl. Cheddar i tern (valgfri)

TILBEREDNING
Du skal helt bruge en røremaskine til denne dej, eller også skal du være rigtig god til at ælte.

Rør gæren ud i ca. 5,5 dl lunkent vand. Tilsæt melet og tænd røremaskinen på lav til medium hastighed. Hvis dejen er før tør, tilsættes en smule mere vand. Rør nu i 5-8 minutter. Tilsæt så salt, tørret timian, friskhakket rosmarin, sammen med resten af vandet, der tilsættes lidt ad gangen. Rør dejen yderligere 5-8 minutter til den slipper siderne af røreskålen.

Hæld 2 spsk. olivenolie i en stor skål (dejen hæver meget), og hæld dejen over i skålen. Lad dejen hvile/hæve, tildækket, ved stuetemperatur i 2 timer.

Hæld olien fra de soltørrende tomater, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Hvis det er store stykker tomat, halveres de med en kniv. Vi bruger gerne soltørrede cherrytomater da de smager helt fantastisk. Skær cheddarosten i mindre tern.

Når dejen har hævet færdig, smøres et stort ildfast fad eller en foliebakke med olivenolie, og dejen hældes i formen, og fordels forsigtigt. Pres fordybninger med fingeren og stik tomater og ost ned i dejen, ved siden af hullerne. Dryp 1 dl. olivenolie ud over dejen, så olien blandt andet samler sig i de små fordybninger du har lavet med fingeren. Drys til sidst med hele rosmarinblade fra de to friske kviste.

Tænd grillen på indirekte varme 200-225 grader, læg en bagesten på den indirekte side, og placer fadet/foliebakken midt på stenen. Bag brødet i 25-35 minutter, indtil det er gyldent ovenpå. Prøv at banke med knoerne på brødet, hvis det lyder ”hult” er brødet klar.

Lad brødet hvile, og brug det så som klassisk madbrød, lunt med smør eller pesto. Skær det i skiver og brug det som koldt brød med f.eks. parmaskinke, avokado og pesto, eller tomater og frisk mozzarella. Der er uendelige måder at bruge dette fantastiske brød på, det er kun fantasien der sætter grænser.

TIP
Prøv at skære brødet i tynde skiver, pensl dem med olivenolie, grill skiverne et par minutter på hver side. Top brødet med Romesco sauce, skiver af parmaskinke samt tynde skiver avokado, dét smager helt forrygende.