Gasgrill – Valg af gasgrill - Tips og tricks | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Gasgrill – Valg af gasgrill - Tips og tricks | Grilltips.dk

Gasgrill – Valg af gasgrill – Tips og tricks
Grilltips.dk

Når du skal vælge gasgrill, er der flere gode råd du kan følge, så du er sikker på at købe den gasgrill der passer bedst til dine behov. Du kan sagtens forkøbe dig i grill og udstyr, så derfor bør du følge nedenstående råd.

Hvad er dine behov og dit ambitionsniveau?
Først og fremmest skal du overveje, hvor meget du kommer til at grille, pog hvilke retter du gerne vil grille. Er du mest til oksesteg eller pølser, vil du bage eller røge, elsker du pizza eller hakkebøffer? Der er nemlig stor forskel på hvad en gasgrill er godt til, og hvad den er mindre god til, så det er vigtigt at tilpasse dit køb efter dine behov.

Hvis du mest vil grille pølser eller bøffer, og hvis I er en familie på 4-5 personer, kan du sagtens nøjes med en mindre gasgrill med to brændere. En sådan grill koster ca. 1500,- til 2500,- og hvis den er dyrere end det, er det oftest fordi der følger en masse tilbehør med, som du slet ikke har brug for. En gasgrill med 3 brændere koster typisk mellem 2000,- og 3000,- kroner.

Hvis du gerne vil bage og lave pizza, skal du vælge en gasgril med mindst 3 brændere, da du har brug for at overfladen/risten er stor nok til at der kan ligge en bage- eller pizzasten i midten, med plads til at varmen kan komme op på hver side af stenen.

Hvis du vil lave kylling, oksesteg og pulled pork, skal du vælge en grill med endnu større overflade/riste og 4 brændere, da du har brug for pladsen til steg, stegholder, drypbakke osv. Samtidig skal du have plads til rotisseri (roterende spyd), så du kan lave kylling, porchetta, flæskesteg mv. Når du går efter den helt store gasgrill kan du lige så godt få så meget ekstraudstyr med som muligt, da du sikkert får brug for det hen ad vejen. En god stor gasgrill med 4 brændere koster fra 2500,- til 3500,- kroner, om ikke andet på tilbud/udsalg, og det er en fin pris for en stor grill.

Gasgrill og valg af gasgrill

Vælg aldrig en for lille gasgrill – Hellere for stor end for lille

Vælg aldrig for småt!
Den fejl som de fleste mennesker begår, er at købe en for lille gasgrill. En lille gasgrill holder sig ikke varm til større grillarrangementer, og pludselig er kapaciteten for lille, og man stopper med at bruge grillen. Da prisniveauet fra lille til mellem grill er ganske lille, må man hellere købe lidt for stort end lidt for småt.

Tag ud og se grillen – rør ved den
Når du skal købe grill, er det en god idé at tage derhen hvor grillen forhandles, og se den an. Mærk på materialerne, hiv og træk lidt i den, så du er sikker på at den virker velbygget og stabil. Kig den godt igennem, så du sikre dig at kvaliteten er i orden. Samtidig har du mulighed for at stille spørgsmål til ekspedienten, og få de informationer du har behov for.
Kig samtidig på risten i grillen. En tynd rist af rustfrit stål holder længe, men er bedst til fisk og skaldyr, mens en mere massiv støbejernsrist er bedst til kød, da den har en evne til at fordele varmen bedre. Spørg til garanti på risten.

Sikkerhed skal være i orden
Alle grills der forhandles i Danmark skal være forsynet med en sikkerhedsgodkendelse, nemlig CE eller DG-mærket, så kig efter det. Samtidig SKAL der medfølge en udførlig vejledning i brugen og håndteringen af grillens gas-regulator og slange. Du må aldrig gå på komprimis med sikkerheden.

Det nødvendige tilbehør
Uanset om du vælger en lille eller stor gasgrill, er der noget tilbehør som du ikke må undvære. –

Overtræk: Dette er vigtigt, da vind og vejr hurtigt kan sætte sine spor på din nye grill. Det skåner din grill fra regn og dermed er risikoen for rust også mindre, for en grill ruster hen ad vejen, det kan man sjældent forhindre, men med et overtræk lever grillen mange flere år.

Stålbørste – Hvis denne ikke medfølger skal du købe en børste til at rense grillristen med. Spørg i butikken, hvilken type børste som passer til din grill.

Tang og palet – Disse to værktøjer sælges oftest som et sæt, og det giver rigtig god mening. Da du aldrig må stikke noget spidst, som en stegegaffel ned i det du griller, har du brug for en tang og en flad palet eller spatel. Disse to værktøjer er uundværlige.

Grilltermometer: Dette er et uundværligt redskab, hvis du vil tilberede stege, kylling, pulled pork mv. Et godt grilltermometer koster under 200 kroner, og du vil hurtigt opdage at det giver dig meget bedre resultater. Læs om brug af grilltermometer samt om kernetemperatur her >>