Koteletter i fad med tomat-flødesauce i grill | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Koteletter i fad med tomat-flødesauce i grill | Grilltips.dk

Grill-koteletter i fad med tomat og flødesauce
Grilltips.dk

Koteletter bliver nemt tørre på en grill, så det er en god idé at lave koteletter i fad med en lækker sauce. Her er opskriften på grillkoteletter i tomat/flødesauce.

OPSKRIFT (4-6 personer)
6-8 midddagskoteletter
2.5 dl piskefløde
250 gr champignon (en bakke)
1 dåse koncentreret tomatpuré (en lille dåse, 70 gram)
1 dåse hakkede tomater (eller Mutti Pizzasauce fra dåse)
1 løg
1 fed hvidløg
2 Okse bouillon terning (eller oksekødkraft terning)
3 dl revet ost (mozarella eller cheddar)
Peber, paprika og olivenolie (til koteletterne)

TILBEREDNING

Start med at tilberede saucen. Hak løg og hvidløg fint og skær champignon i skiver. Svits i en tykbundet gryde i et par minutter i lidt olivenolie. Tag gryden af varmen og tilsæt piskefløde, tomatkoncentrat, hakkede tomater og bouillonterninger. Lad saucen koge op under omrøring, og når saucen er varmet igennem, tages gryden af varmen igen.

Pensl koteletterne med olivenolie og krydr dem med salt, peber og paprika. Grill koteletterne ved direkte varme i 2 minutter på hver side så overfladen lukker sig.

Tag koteletterne af grillen og læg dem i et ildfast fad. Hæld den varme tomatsauce over og drys med ost. Sæt fadet i grillen, på indirekte varme (200 grader) i ca. 25 minutter, eller indtil osten er flot og gylden.

Nu har du en fantastisk lækker ret, med saftige koteletter i velsmagende tomat/flødesauce. Serveres med ris og en grøn salat og et stykke hjemmebagt brød.

TIP

Du kan krydre tomatsaucen med chili og tilsætte krydderier som timian, salvie og rosmarin, da alle tre krydderier fungerer fint med svinekød. Du kan også tilsætte et skvat whiskey til saucen mens den koger.