Pulled Pork på grill - Opskrift på Pulled Pork | Grilltips.dk
Pulled Pork på grill har næsten fået mytisk status, men det er ikke så svært som det lyder. Med den rette forberedelse og styr på temperatur bliver det utroligt lækkert. Her er opskriften på Pulled Pork i kulgrill og gasgrill.
OPSKRIFT PÅ PULLED PORK
2-3 kg nakkekam
200 gram rub
OPSKRIFT PÅ RUB
50 g brun farin
75 g paprika (prøv evt. halvt almindelige paprika og halvt smoked paprika)
1 spsk acaciehonning
2-4 spsk god olivenolie
2 tsk. Hvidløgspulver
2 tsk. Løgpulver
2 tsk. Friskkværnet sort peber
2 tsk. Groft salt
2 tsk. Sennepspulver
1 tsk. Cayennepeber
1 tsk. Chiliflager
Se også alle mine andre opskrifter på Rub her >>
Hvis din pulled pork skal være mere børnevenlig, kan du erstatte cayennepeber og chili med barbecuekrydderi, og skære lidt ned på mængden af sort peber.
Desuden kan du undvære honning, eller tilføje et par spiseskeer god olivenolie til, hvis din rub bliver for pasta-agtig pga. honningen.
TILBEREDNING DAGEN FØR
Gnid stegen med rub over det hele, og læg den i en tætsluttende frysepose eller i husholdningsfilm. Læg kødet i køleskabet i minimum 12 timer og gerne 24 timer. Når kødet har trukket, er det klar til grillen.
OPTÆNDING AF KULGRILL OG TILBEREDNING AF PULLED PORK
Læg Heatbeads eller andre langtidsbrændende kul i en ring lang kanten af kulristen, i flere lag. Læg herefter tørt træ på briketterne, f.eks Hickory eller en enebær.
Sæt en dryp- eller foliebakke i midten af grillen og fyld den 2/3 op med vand. Sæt et termometer på grillen så du kan følge grillens temperatur under grillningen.
Tænd en grillstarter med 15-20 heatbeads. Når kullene er klar, lægges de i den ene ende af kulcirklen.
Stik et stegetermometer ind i nakkesteget og læg stegen midt på grillristen, læg låget på og start grillningen med fuldt åbent bund og topspjæld.
Når grillen når en temperatur på 110 grader (obs: ikke stegen, men grillen) lukkes bundspjældet helt, mens topspjældet fortsat er helt åbent. I løbet af de næste timer skal du kigge til grillens temperatur, og hvis den falder til under 90 grader skal du åbne let for bundspjældet igen. Det er her det kan gå galt og grillen går ud eller bliver alt for varm, så overvåg jævnligt temperaturen.
Efter 9-12 timer er stegens kernetemperatur oppe på 90-93 grader og stegen er færdig. Jo højere kernetemperaturen er, jo nemmere er kødet at “pulle” bagefter. Tag stegen af ved 90 grader, og lade den hvile, tildækket, hvorved kernetemperaturen stiger til ca. 93 grader.
Se mit skema med kernetemperatur på svinekød her >>
PULLED PORK I GASGRILL
Sæt en lille foliebakke med vand på grillristen i den ene ende af grillen, og læg stegen i midten, gerne i en stegholder. Lad grillen arbejde på absolut laveste varme, indirekte, og ikke over 110 grader i 9-10 timer, til den ønskede kernetemperatur på 90°C er opnået. Fyld vand i foliebakken hvis den løber tør undervejs.Husk at stikke stegetermometret i den tykkeste ende af stegen!
Lad kødet hvile og køle af i en times tid, før du trækker det fra hinanden med to gafler. Du kan spise det lunt eller koldt i en burgerbolle eller i et pitabrød med lidt hjemmelavet barbecue sauce eller sur/sød chilisauce, salt og rødløg.
Du kan også fryse rester i fryseren, og genopvarme det i grillen, eller i en ovn eller mikroovn
Vidste du at:
Pulled Pork kommer oprindeligt fra sydstaterne i USA og startede som en ret af oksebov eller andre stykker kød fra koen, eller hesten. Den har været lavet i flere hundrede år, og startede som en bål-ret, hvor man tog et stort stykke kød, krydrede det med de krydderier man havde ved hånden, og lagde stegen i et bål, i en stor støbejernsgryde, i en bunke varme sten nede i bålet eller i en saltdej. Med tiden blev retten forfinet, men først i midten af 1950´erne blev den populær med svinekød. Indtil da, var oksekød meget billigere i USA, men da retten kom til Europa, blev den tilberedt af svinekød, og der er sådan at retten er mest udbredt i dag.
I dag har retten Pulled Pork vundet indpas, verden over og laves i et utal af variationer. Det vigtigste ved at lave en Pulled steg, er de krydderier som man gnider stegen med (rub, red), samt den lange stegetid ved lav temperatur, der mørner kødet så det nærmest falder fra hinanden, når man piller i det. Pulled Pork kan lave både i grill, bål og i en traditionel ovn, men det er i grillen at retten for alvor er blevet populær i Danmark de seneste år.
Pulled Pork i grillen er ikke så svært som det lyder, og når først man har prøvet det et par gange, kan man lave et perfekt resultat hver eneste gang. Kunsten er at lade grillen brænde langsomt, og samtidig holde en temperatur der ikke overstiger 110 grader. Dette gøres ved at lade kullene brænde langsomt, i en cirkel rundt i grillen, og på den møde, antænde sig selv over lang tid. Desuden lægges rygeflis eller chunks oven på kullene, så kødet får en lækker røgning, mens den langtidssteges.
Det er nemmere at styre Pulled Pork i en almindelig ovn, da temperaturen her er konstant, og man derfor kun skal se til stegen, når der skal hældes lidt væde i bradepanden eller hen over kødet. Stegen steges i ca. 12 timer, gnedet med chili, paprika, hvidløg, brun farin og alle de andre krydderier som du kan lide. Herefter sættes stegen i en 100 grader varm ovn i ca. 12 timer, men kig til den en gang imellem, nogle gange er 11 timer nok.
Efter stegning, skal du lade stegen hvile, til den kun er lun. Tag herefter to gafler, og skil kødet til trævler. Disse køb trævler serverer du i en burger med klassisk coleslaw, lavet af hvidkål, rødkål, creme fraiche og krydderier, eller for sig selv, med en grøn salat og en kold øl.
Du kan med fordel lave et stort stykke Pulled Pork, da den sagtens kan fryses, efter du har trævlet det. Læg det i en frysepose og frys det når det er kølet hel af. Genopvarm i et ildfast fad i ovnen, ved 200 grader i 15-20 minutter. Hæld eventuelt en smule øl i fadet, inden det sættes i ovnen, så får kødet en dejlig saftig konsistens når der bliver varmt. Du må ikke genopvarme det optøede kød igen, så tø kun det kød op, som du og familien kan spise.
Du kan købe færdig lavet Pulled Pork i de fleste supermarkeder, men det har intet med den ægte varer at gøre. Det er ofte mindre stykker kød, af tvivlsom kvalitet, fyldt med fedt, der er saltvandsmarineret for at mørne, og derefter bagt i en ovn i kort tid. Både kødets kvalitet og smag er langt under gennemsnittet, og fedtindholdet er utilgiveligt højt. Med andre ord, lav din egen Pulled Pork af et ordentligt stykke nakkekam som du køber hos slagteren. Det er ikke særligt dyrt og der er mad til flere dage. Et godt stykke nakkekam koster ca. 170 kroner for 2 kg, og så er der som sagt mad til flere dage.