Romsyltede figner til indbagt eller røget ost | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Romsyltede figner til indbagt eller røget ost | Grilltips.dk

Romsyltede figner – Til pandekager, røget eller indbagt ost
Grilltips.dk

Syltede frugter er nemme at lave og passer godt til retter fra grillen, som pandekager, eller røgede og indbagte oste. Her er opskriften på lækre små romsyltede figner, der er nemme at lave, og som smager fantastisk. Her er de syltet i den aromatiske Don Papa Rum.

Ikke sponsoreret indhold – På eget initiativ og ikke betalt af annoncør
Denne artikel er skrevet på eget initiativ, og er ikke sponsoreret eller betalt af en ekstern leverandør. Artiklen afspejler udelukkende vores egen mening om produktet eller virksomheden.

OPSKRIFT (4 pers.)
200 gr. små tørrede figner
1½ dl. aromatisk rom (Don Papa)
½ økologisk appelsin (skal og saft)
2 spsk. rørsukker
½ vaniljestang

TILBEREDNING
Skær de tørre stilke af hver figne, og halver fignerne. Læg fignerne i en skål med koldt vand i 30-40 minutter.

Skær appelsinen igennem og pres den ene halvdel. Riv lidt appelsinskal på et rivejern, ca. ½ tsk.

Bland rom og sukker sammen i en kasserolle, og lade det koge op, skru ned for varmen og tilsæt saften af en halv appelsin, samt revet appelsin-skal og en halv vaniljestang, der er blevet flækket på langs.

Dræn vandet fra fignerne og kom dem i gryden med lagen. Lad det hele simre i 10-15 minutter, indtil væden i kasserollen er blevet tykt og sirup-agtig.

Hæld det hele over i en skål, og lad det køle af.

Server de romsyltede figner til pandekager, ost, røget eller indbagt ost eller grillede bananer. Det smager forrygende!

TIP
Hvis du ikke har en aromatisk rom som Don Papa, kan du bruge en almindelig mørk rom, men så skal du bruge 1 dl. rom og 1 dl portvin, for at afrunde smagen lidt.

Du kan med fordel lave dobbelt portion, da de syltede figner sagtens kan holde sig i et syltetøjsglas i køleskabet i en uges tid.

Figner i Don Papa Rum

Don Papa Rum er en fantastisk aromatisk rom, som passer perfekt til denne ret