Bagt aubergine med urter - Fattigmands-kaviar | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Bagt aubergine med urter - Fattigmands-kaviar | Grilltips.dk

Bagt aubergine med urter – Fattigmands-kaviar
Grilltips.dk

Aubergine egner sig særdeles godt til at blive grillet eller bagt, og gerne med olivenolie og urter. Denne ret er kendt som “Fattigmandskaviar” og når man først har prøvet den én gang, ved man hvorfor. Den er nem og billig at lave, og smager helt forrygende.

OPSKRIFT (6-8 pers.)
2 hele aubergine
Frisk timian, rosmarin (kviste)
½ dl hakket persille
2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
1½ dl. Creme Fraiche 38%
Salt og peber og cayennepeber

TILBEREDNING
Flæk augerginerne og pensl snitfladerne med olivenolie. Krydr med salt, friskkværnet peber og et lille drys cayennepeber.

Skær hvidløg i tynde skiver og læg dem i midten af hver halve aubergine. Læg kviste af timian og rosmarin ovenpå hvidløgs-skiverne, og dryp lidt olivenolie over.

Pak hver halve aubergine ind i folie, læg dem i en foliebakke og bag dem i grillen (udeovn eller bål) ved middel, indirekte varme 200-230 grader, i 30-40 minutter, alt efter størrelsen på auberginerne. 

Pak de bagte auberginer ud, og fjern alt frugtkødet med en ske. Hak det på et skærebræt.

Varm en gryde med lidt olivenolie, kom det hakkede aubergine-kød i gryden, rør rundt og tilsæt creme fraiche og hakket persille, smag til med citronsaft. Lad retten simre og koge lidt ind, før du hælder den over i en kold skål.

Lad retten køle ned, og server lun eller kold som tilbehør til fisk eller kylling, eller bare med et par skiver ristet brød, gnedet med hvidløg og vendt på grillen. Det er ren tapas-guf!

TIP
Hvis I ikke får spist op den første dag, kan retten sagtens holde sig i køleskabet i et par dage, så man kan gå og nippe til det, eller serverer det som en lille tapas-ret på ristet rugbrød eller toastbrød dagen efter.

Fattigmandskaviar af bagt aubergine

Klar til at blive pakket i folie og bagt i grillen