Flæskesvær i grill – Nemmere end du tror | Grilltips.dk
Mange tror at flæskesvær er noget man køber hos slagteren og at man ikke selv kan lave dem, og da slet ikke i en grill. Dét passer ikke, det er faktisk noget af det nemmeste at lave, hvis du har de rigtige hjælpemidler. Her er opskriften på flæskesvær i grillen
OPSKRIFT (3-4 pers)
1 svinekam uden ben (1,5 til 2 kg)
1 tsk. Groft salt
TILBEREDNING
For at kunne lave hjemmelavede flæskesvær vil jeg anbefale at du bruger rotisseri og en rotisserikurv. Det er to grilltilbehør som du kan bruge til uendeligt mange ting ved grillen, lige fra stege, grillkylling til lækkerier som hot wings, stegt flæsk, pølsemix, små kartofler, pommes frites og meget mere.
Skær sværen af svinekammen, og trim fedtet så det passer med tykkelsen på sværen. Læg alle sværene i en skål, tilsæt en teske groft salt, og vend dem godt rundt.
Sæt en foliebakke i grillen. Dette er MEGET vigtigt, da din grill ellers bryder i brand inden for få minutter eller sekunder.
Læg sværene i rotisserikurven, og lade sværene køre rundt i kurven på rotisseriet, ved indirekte varme (200-230 grader) i præcist 45 minutter, så er de klar. Husk at kurven skal hænge lige over drupbakken. Kig til kurven en gang imellem, så du sikre at sværene ikke bliver for mærke, hvis varmen er svær at styre.
Det er med andre ord supernemt at lave perfekte flæskesvær, på kort tid.
TIP
Stegen som du har fjernet sværen fra, kan du benytte til pulled pork eller lave Grilltips berømte Porkdogs. Se opskriften på Porkdogs her >>