Grillet supper med tomat og parmaskinke | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grillet supper med tomat og parmaskinke | Grilltips.dk

Grillet suppe med tomat og parmaskinke
Grilltips.dk

Grillet suppe lyder måske som en joke, men den er god nok, og det smager helt forrygende. Grillede grønsager blendes med grøntsagsbouillon og smages til med piskefløde og toppes med bagt parmaskinke.

OPSKRIFT (4-6 pers.)
800 g cherrytomater (el. almindelige tomater skåret i halve)
3 røde peberfrugter
2 store løg
4-5 fed hvidløg
1/2 rød chili
6 dl grøntsagsbouillon
10 stilke frisk timian (el. 2 tsk.tørret)
1 dl piskefløde (valgfri)
1 dl. Hvidvin (drik resten til suppen)
10 skiver parmaskinke
God olivenolie
Salt og sort peber

TILBEREDNING
Flæk peberfrugterne og fjern stilk, kerner og kernehus.

Pil løgene og skær dem i halve og pil hvidløgene.

Tænd grillen på fuld varme, med indirekte varme i den ene side, sæt en bradepande eller foliebakke på indirekte varme, læg tomaterne i bradepanden.

Grill peberfrugter, løg, chili og hvidløg, indtil de har fået grillmærker/grillstriber (ca. 5 minutter), vend peberfrugterne og chili et par gange undervejs.

Skær peberfrugterne i mindre stykker og læg dem i bradepanden sammen med løg, chili og hvidløg. Læg timiankviste ovenpå, dryp rigeligt med olivenolie over, og tilsæt hvidvinen.

Krydr med salt og peber, og lade bradepanden stå i grillen, på høj, indirekte varme i ca. 40 minutter. Vend det hele rundt med en grydeske, et par gange overvejs.

Læg parmaskinken ud på et stykke bagepapir, og bag det sprødt i ovnen, i ca. 6-10 minutter. Lad det køle lidt af og hak det så fint med en kniv.

Varm 6 deciliter grøntsagsbouillon i et stor gryde, og hæld alt indholdet fra bradepanden ned i gryden. Lad det hele simre i 10 minutter, blend herefter suppen, enten i en blender eller med en stavblender.

Tilsæt piskefløde, alt efter smag, og krydr igen med peber. Lad suppen simre lidt igen, og sigt den eventuelt hvis du ikke bryder dig om tomatkerner i suppen. Vi synes at de giver en lækker struktur, men det er jo smag og behag.

TIP
Server suppen med et drys af parmaskinke, et par dryp fløde og hjemmelavet hvidløgsbrød.

Grillede grønsager

Såden så grønsagerne ud, da de var færdige i grillen