Havetip – Gør livet nemmere for robotplæneklipperen | Grilltips.dk
Hvis du ejer en robotplæneklipper, og samtidig har en trampolin stående i din have, kender du problemet. Robotten bruger ufatteligt megen tid på at kører omkring, mellem og rundt om benene på trampolinen, og resultatet bliver ikke altid godt, men det er der råd for.
Ikke sponsoreret indhold – På eget inintiativ og ikke betalt af annoncør
Denne artikel er skrevet på eget initiativ, og er ikke sponsoreret eller betalt af en ekstern leverandør. Artiklen afspejler udelukkende vores egen mening om produktet eller virksomheden.
Verdens bedste robotplæneklipper
Selvom vi har verdens bedste robotplæneklipper, en Husqvarna 315X, og vi er yderst tilfredse med den, har den dog udfordringer med benene på vores trampolin. Vi var nødt til at skrue brædder på alle benene, så robotten ikke kørte over benene og ødelagde knivene, eller bare kørte fast på benene der går langt jorden. Så kom der en kvik ven der sagde ”hvad med at grave trampolinen ned”? Jeg tænkte straks NEJ, det er et ALT for stor stykke arbejde, men min ven forklarede at jeg ikke skulle udgrave et hul på 1½ meters dybde, men blot grave benene 10 centimeter ned, og dét gav mening.
Der skulle blot graves nogle render i plænen, der lige akkurat kunne dække de vandrette ben, et stykke gravearbejde der tog under 60 minutter.
Nu er problemet løst og trampolinen er stadig sikker
Hvis man vælger at grave de vandrette ben på trampolinen ned, skal man sikre sig at frihøjden under trampolinen ikke bliver for lav. Med andre ord, må man ikke kunne ramme jorden når man hopper på trampolinen, men vores Max Ranger Trampolin, købt hos Davidsen.dk har stor frihøjde, så det var intet problem. Et par gode venner hjalp med at grave renderne til benene, og så kunne vores robotplæneklipper igen slå græs under HELE trampolinen, uden at kører på benene. Genialt, tak for tippet til vores ven.
Ikke kun for robotten
Faktisk er dette tip lige så godt hvis du slår græs på traditionel vis. Det ét bare nemmere, når græsplænen er tilgængelig når den skal slås, og så pynter det faktisk også i haven, når trampolinen er gravet en smule ned. Så to fluer med et smæk, med godt en times arbejdsindsats.