Texas style bbq svinemørbrad med bacon og ahornsirup | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Texas style bbq svinemørbrad med bacon og ahornsirup | Grilltips.dk

Texas style bbq svinemørbrad med bacon og ahornsirup
Sanne (Grilltips.dk)

Mørbrad og bacon passer utroligt godt sammen, og når man samtidig benytter masser af krydderier og slutter af med en glace af ahornsirup, kan det kun blive en himmelsk mundfuld.

OPSKRIFT (6 pers.)
1 stor afpudset svinemørbrad (eller 2 mindre)
12 skiver bacon
1 spsk. Dijon sennep
1 spsk. Texas BBQ rub/krydderiblanding (eller din favorit bbq rub/blanding)
½ dl. Ahornsirup

TILBEREDNING
Læg baconskiverne, tæt sammen, side om side på et skærebræt.

Smør mørbraden med dijonsennep, og læg den midt på baconstykkerne.

Drys rundhåndet med rub/krydderblanding, og fold baconskiverne rundt om mørbraden, så det slutter helt til.

Tænd grillen på indirekte varme, 200-220 grader, læg mørbraden i et ildfast fad, eller i en foliebakke, og sæt den i grillen.

Stegetiden er ca. 35 minutter, eller indtil baconen er sprød, men hvert 10 minut pensles oversiden af mørbraden med ahornsirup. Når du tager mørbraden af grillen, pensles den en sidste gang, og mørbraden krydres med peber.

Lad mørbraden hvile i 10 minutter, og skær den herefter i 1 cm. tykke skiver.

Server mørbraden med en lækker salat, og grillede kartofler.