Bagte hvidløg i grill. Til tapas eller forret | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Bagte hvidløg i grill. Til tapas eller forret | Grilltips.dk

Bagte hvidløg i grill – Til tapas eller forret
Grilltips.dk

Denne opskrift er næsten for banal at skrive om, og så alligevel er den bare så fantastisk at jeg er nødt til at give den videre. Hvidløg bliver helt eventyrlige hvis de bliver bagt. De skifter helt karakter og smag, og kan bruges både som forret, tapas-ret eller i stedet for hvidløgssmør på brød eller flutes.

OPSKRIFT
4-8 hele hvidløg
1 spsk. god olivenolie
Groft salt

TILBEREDNING
Skær ca. ¼ af løget af, fra toppen, så alle de små fed bliver åbnet/får toppen skåret af.

Sæt hvidløgene, hele, i en foliebakke og dryp lidt olivenolie ud over dem.

Bag i grillen, ved indirekte varme, 200-230 grader i ca. 20 minutter, til løgene er gyldne ovenpå og begynder at ”kravle” ud af deres skal.

Lad hvidløgene køle lidt af, hvorefter du kan presse de enkelte fed med med fingrene, de burde være som mos/pure når du presser dem ud.

Smør de bagte fed ud på et stykke brød, krydr med groft salt, og server som brød til bøffer eller steg, ved siden af en lækker salat, eller på små stykker grillet brød med en soltørret tomat ovenpå, som en tapat-ret.

Du kan også bruge de bagte hvidløg i saucer, dressinger, i bagværk eller som ”hvidløgssmør” til maden.

Ud over at smage fantastisk, er dette også noget at det sundeste du kan spise. Hvidløg er en såkaldt superfood, og løgets mange gavnlige egenskaber er guld for din krop, så spis bare løs!

Bagte hvidløg fra grillen

Her har jeg smurt 4 fed hvidløg ud på et stykke grille brød. Mums