Pasta i grill, med feta, tomater og urter | Grilltips.dk
Det sociale medie Tik Tok svømmede over af begejstring, da denne opskrift blev vist for en måned siden. Opskriften er blevet en mega-trend, og dét måtte vi naturligvis afprøve i grillen.
OPSKRIFT (4-5 pers)
500 gr. Mild feta i blok (f.eks. Puck)
500 gr. Små aromatiske tomater (blomme tomater, cocktail tomater)
3-4 fed hvidløg
5 spsk. God olivenolie
1 spsk. Tørret Timian
1/2 spsk. Tørret Oregano
200 gr. Parmesanost
1 stor håndfuld friske basilikumblade
Salt
TILBEREDNING
Dryp lidt olivenolie i midten af et ildfast fad, og placer fetablokken ovenpå. Skyl tomaterne og fordel dem i fadet.
Pil hvidløgene og skær dem i mindre stykker, fordel også disse i fadet.
Hæld 4 spiseskeer olivenolie ud over tomaterne og krydr med peber, timian og oregano.
Sæt fadet i grillen på indirekte varme, 180-200 grader i ca. 25-35 minutter, eller indtil tomaterne er skrumpet lidt ind, og osten har fået lidt farve på toppen.
Kog en gryde saltet vand, og tilsæt din favorit pasta. Du kan bruge både skruer, penne og båndpasta.
Tag fadet af grillen, og mos fetaen ud i tomaterne, bland det hele sammen. Dræn pastaen og hæld den over i fadet. Bland det hele sammen, drys med grofthakkede basilikumblade og slut af med at rive parmesanosten gavmildt ud over hele retten.
Server med et stykke friskbagt brød og et koldt glas hvidvin. Velbekomme